Skip to content
Her i denne faq har vi listet de fleste af de spørgsmål, som vi oftest får stillet i forbindelse med vor virksomhed og vore ydelser.
- Hvad er jeres timepris? (Læs: Hvad koster det?)
- Vi bruger ikke som sådan en fast timepris, idet det alt andet lige er det samlede honorar, som er afgørende for en opgave. Vi har netop observeret at lave timepriser ofte bevirker et forøget tidsforbrug, hvorfor det mest reelle er at aftale en fast pris for opgaven, herunder også løbende opgaver.
- Hvilke regnskabsprogrammer bruger I til bogføringsopgaverne?
- Vi anvender de fleste regnskabsprogrammer i vort arbejde, hvorfor vi også kan tilbyde assistance i denne forbindelse. Vi er dog også opmærksomme på, at der er regnskabsprogrammer, som er mere velgnede til særlige opgaver. Vi kan derfor også tilbyde assistance med valg af det mest optimale regnskabsprogram i forbindelse med specikke krav m.v.
- Hvordan og hvor ofte skal der foretages en bogføring?
- Der er som sådan ikke nogen faste regler i denne forbindelse, men det typiske er en løbende bogføring pr. måned eller kvartal af hensyn til en korrekt opgørelse af momstilsvaret for kvartalet. Ved større opgaver kan det dog være en fordel, at bogføringen sker månedsvis. Skal opgaven udføres hos kunden sker det følgelig i henhold til aftalen om, hvordan og hvornår assistancen skal foregå.
- Kan vi få lavet vores lønninger m.v. hos jer?
- Ja, vi anvender i denne forbindelse de mest almindelige lønprogrammer, hvor det kan foregå online, eks. Multidata, Danløn m.fl., ligesom der også er integrerede lønprogrammer til flere regnskabsprogrammer.
- Hvor foregår bogføringen og eventuelle andre opgaver?
- Som nævnt ovenfor kan opgaven løses enten hos os eller hos kunden. Dette afhænger følgelig af kundens ønsker og ikke mindst af, hvori opgaven består og kundens medvirken til løsning af opgaven.
Copyright secured by Digiprove © 2018-2020